Produkt

Rare Tiger Sweater

På disse to sweatre har kreativiteten fået frit spil – og er lavet på følgende måde:

Den lyse sweater

Selve sweateren er en ‘Stockholm Sweater Junior’ fra Petiteknit, hvor diagrammet fra ‘Rare Tiger sweater’ er strikket på maven. I stedet for at strikke kroppen rundt, som opskriften foreskriver, deles kroppen i to og strikkes frem og tilbage, for at kunne strikke Intarsia. Til slut syes forstykke og bagstykke sammen.

Garnet er Extra Fine Merino 120 fra Hjertegarn.

Den mørkebrune sweater

Selve sweateren er en ‘Wilfreds trøje’ fra Petiteknit, hvor diagrammet fra ‘Rare Tiger sweater’ ligeledes er strikket på maven. I stedet for at strikke kroppen rundt, som opskriften foreskriver, deles kroppen i to og strikkes frem og tilbage, for at kunne strikke Intarsia. Til slut syes forstykke og bagstykke sammen.

Garnet er ligeledes Extra Fine Merino 120 fra Hjertegarn.

 

Om ‘Rare Tiger Sweater’:

WWF Verdensnaturfonden, Hobbii og den danske strikkedesigner Laura Dalgaard er gået sammen om at skabe Tigersweateren. Pengene fra salget af opskriften går ubeskåret til WWF Verdensnaturfondens vigtige arbejde for at redde klodens vilde tigere. Opskriften findes her:

https://hobbii.dk/rare-tiger-sweater?gad_source=1&gclid=CjwKCAiArfauBhApEiwAeoB7qJkMQ7RQu2gMU5q0IDBNa2joEaN7AdGmvVYhY1bEiLykHyXd6NTU1hoCGDQQAvD_BwE

Tigeren strikkes i den teknik, der hedder Intarsia, og til slut broderes detaljerne på den færdige sweater. Du finder to diagrammer til dette i opskriften på Rare Tiger Sweater. Se mere om Intarsia-teknikken her: https://www.youtube.com/watch?v=MT0GE_24prg